Det danske kvindelandshold har haft stor succes ved VM i kvindehåndbold i Brasilien, hvor det er blevet til fem sejre i fem kampe.
Sporten.tv2.dk har kigget i statistikken, og har fundet frem til de dyder, der har bragt Danmark i den fremragende position.
KONTRAFASEN
Danmark er det land, der suverænt løber flest kontraer. 71 gange med 58 scoringer som følge. Listens nummer to er Holland, der har løbet 66 kontraer (44 mål) og Rusland fuldender top tre med deres 63 (47 mål). Mest effektive er Island, der har scoret på 95 procent af alle deres kontraløb. De har dog 'kun' løbet 20 kontraer.
STÆRKT FORSVAR
Danmark er det land, som modstandernw afslutter færrest gange mod. Derfor bliver der helt naturlig ikke scoret mange mål mod Danmark. Blot 147 gange er bolden blevet sendt mod det Danske mål. Frankrig er nummer to på den liste (162 afslutninger imod). Desuden bliver der kun scoret på 53 procent af forsøgene imod Danmark. I den statistik er Danmark også nummer et - dog sammen med Rusland (187 afslutninger mod, 88 mål indkasseret).